Lidt duft af roser og hjemmebag midt i hørmen..?

Til gårsdagens bestyrelsesmøde i Skovbakken Volley spurgte Sine, om Marie og jeg havde lagt mærke til, at vi 3 piger havde været i avisen: "..ja, altså ikke med billede eller noget, men i en statistik". Vi havde ikke set artiklen fra Stiften, men det var en opgørelse over antallet af mænd og kvinder i bestyrelser i 8 eliteidrætsklubber i Århus. Kvinderne er (surprise, surprise!) i undertal, hvis ikke fraværende i samtlige bestyrelser, men vores flotte 3-tal trumfer altså de andre eliteklubber i Århus- selv bestyrelsen for kvindefodbold!
http://stiften.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20081006/SPORT/588062977/1349/STIFTEN

Hvad siger det så? Tja, at kvinderne vil pusse-nusse, som der står, mens mændene har et vinder-gen? Måske. Jeg er enig så langt at der er forskel på de opgaver mænd og kvinder oftest finder interessante og relevante. Men netop for dynamikkens skyld kunne man ønske sig en større ligestilling i samtlige bestyrelser mm. Forestillingen om at bestyrelsesarbejde udføres af gamle mænd, der har truffet samtlige beslutninger på forhånd, hen over hovedet på kvinderne er en forældet kliché, der kun kan opfattes som en dårlig undskyldning fra kvindernes side. Man får indflydelse, hvis man søger den.
Derfor er det også irriterende at artiklens logo med mandehørmen i virkeligheden bare bekræfter denne kliché, frem for at appelere lidt mere til det sociale aspekt ved bestyrelsesarbejdet som, i følge artiklens egen logik, i højere grad kunne tiltale kvinderne.
Vores d'herrer Old-Stars bestyrelsesmedlemmer har påtaget sig et par tunge poster, som hhv. formand og kasserer, hvilket næppe kan opfattes som magtbegærlighed - det har været et spørgsmål om ledererfaring, reel arbejdsmarkedserfaring og forståelse for økonomi (eller forsøg på samme).
Ud over formandens netop overståede aftensmåltid, der havde fået godt med hvidløg, hvilket han dybt beklagede og hele aftenen holdt han ånden i skak med pastiller, for at skåne forsamlingen, så var der ingen særlig mandehørm til mødet igår. Til gengæld diskede Sine op med lækre sager fra hjemmebageriet, hvilket jeg kun kan forestille mig at de andre elitebestyrelser misunder os! I øvrigt havde vi et skønt feminint forslag om salg af øreringe og andre kreative geschäfter, Skovbakken Volley kunne slå sig på for at bedre økonomien :)

Måske handler det om "..at appelere til noget så gammeldags som klubfølelse", for nu at citere formanden fra en anden sammenhæng.
Har mændene mere klubfølelse? Har de mere brug for at deltage i og bidrage til et fællesskab udenfor hjemmet? Vil kvinderne hellere have medlemsskaber på fitness-præmisser, hvor man betaler sit kontingent og så ikke er forpligtet overfor andre end sig selv (og måske lige sine egne unger man kan nusse om i et udvalg)? Jeg tror det ikke. Eller. Jeg vil helst ikke tro det.

Wha så Skovbakken?

- Græsk mytologi is tha' shit!
Godt vi nåede at nyde vores sejr over Næstved, inden vi selv fik et par dask over trynen. Hvordan er det nu det der hybris fungerer - er der ikke også noget, der hedder katharsis? Jeg vil i hvert fald gerne tro at vi nu har gennemgået en (til tider næsten ydmygende) renselsesproces, så vi igen er klar til at spille med i kampene.
Brøndby var gode, de er godt sammenspillet og Eva finder sine spillere virkelig godt og har jo et fantastisk hurtigt spil til kanterne. Selv om vi havde problemer med at følge med dem, specielt efter 20 point, så følte vi dog at der ikke var uendelig langt til i det mindste en sætsejr.
Men Fortuna, for pokker. Jeg har bestemt ikke indtryk af at de føler sig som et svækket hold i år, i forhold til sidste år - og hvorfor skulle de også det? Muligvis har de ikke Stine og Lotte i samme udstrækning som sidste år, men til gengæld er Karen virkelig trådt i karakter på kanten. Caley spillede en god kamp mod os, og fik også virkelig lov at stråle eftersom vi havde store problemer med hendes serv og jeg tror hun fik omkring 70 % af boldene i angrebet - hun levede i hvert fald op til titlen som giraf.
1. og 2. sæt... tja, modtagningerne startede godt, men vi kom slet ikke igennem med vores angreb, hvorefter vi så holdt op med at modtage! 2. sæt var katastrofalt - ud over den ikke-eksisterende modtagning kunne vi så heller ikke serve! Heldigvis fik vi da vist i 3. sæt at vi godt kan spille volley. Modtagningerne blev meget bedre, Sondrea fik centerspillet med og Ivana satte trumf på med angreb og gode blokader - hun var nok vores bedste bud på en giraf i den kamp. Hun er i øvrigt virkelig trådt i karakter i år, både til træninger og kampe er hun ofte den der går foran og stiller krav og opmuntrer - det er en imponerende udvikling og hun udstråler en modenhed som ikke specielt mange 19-årige besidder .
Denne uge står nok på lidt serv-modtagning, kan jeg forestille mig. Et holdmøde midt på ugen, som forhåbentlig kan afslutte hele vores katharsis-ting :) Når vi nu indser vores fejl og finder ud af, hvordan vi retter op på den kosmiske orden igen.
Med det sagt, tror jeg nu også at Fortuna og Brøndby er rækkens stærkeste hold i år.. en modig påstand eftersom vi slet ikke har mødt de andre, men begge hold er allerede stærkere nu end de var på dette tidspunkt sidste år. Jeg glæder mig til at se Fr.berg i aktion, og håber vi kan finde vores gode gamle hjemmebane fordel frem.

Næstved t/r

For første gang i 3 år blev vores første pokalkamp ikke aflyst i sidste øjeblik, så vi måtte den lange vej til Næstved - nikkede pænt til damen i buret på Storebæltsbroen: "Jep, så begynder det igen". Ca. 42 min. tog det vores lille men effektive trup at slå Næstved denne søndag eftermiddag.. og så den lange tur hjem igen.
Vi var 8 spillere afsted, med en enkelt udskifter til kantpladsen, så der var spilletid til alle og mulighed for vores nye rumænske hæver, Georgi, at finde sine angribere. Vi spillede aggresivt hele kampen og blev ved med at holde gejsten oppe, hvilket sætcifrene også vidner om: 13-25, 11-25, 9-25.. (frit efter hukommelsen). Og det er vist alt jeg har at sige om den kamp.
Næste weekend er det så Middelfart-stævne, hvilket nok vil give et lidt bedre billede af vores styrker og svagheder - så frem med luftmadrassen og clip-clapperne, så er der old-school stævne med klasseværelsernes duft af gammel leverpostej, snorkende holdkammerater, pigerne-efter-drengene og ikke mindst gensyn med de andre elitehold.

Og...Der er kun ét hold i Jylland (tak, Louise :))

Status - livet ulmer under stilheden :)

Korrekt, der har ikke været megen aktivitet her på siden det sidste halve års tid.. og ja, det er da lidt skidt, når man skal bruge det første kvarter på at forsøge at huske brugernavn og adgangskode, før man overhovedet kan komme igang med at skrive!
Allerede dér var jeg ved at give op, og nu forekommer det så helt umuligt at skulle samle op på et halvt års volleyliv.. og det kan vist ikke bare afhjælpes med at nulstille en adgangskode. Min volleyenergi er blevet brugt på andre ting end at skrive om det - uanset hvor meget jeg elsker at skrive og reflektere, så kan det føles sekundært i forhold til de meget jordnære udfordringer klubben har stået overfor.
Men en lille tekst om Skovbakkens elite damer anno 08/09 kan jeg da godt svinge mig op til: Tilbage til rødderne, hvad angår klubnavn - et langt mere poetisk, lokalt og fortællende navn end de forrige års satsninger på diverse Århus konstellationer.
Med hensyn til spillerne i år, så er det også langt hen ad vejen tilbage til rødderne - altså dem fra sidste år :)
Louise Alrø er som bekendt taget til Sverige, men vi har stadig vores andre "gamle" kantspillere, blandt andet Natja, som jo hen over sommeren har spillet med landsholdet og nu er afsted med ungdomslandsholdet. Hun bliver vigtig for vores hold i år. Derudover er Anna Bom-stærk begyndt at træne med, og forhåbentlig får hun trænet skulderen op, så hun igen kan leve op til sit kælenavn. Der er ingen tvivl om at viljen er der, og hun er en erfaren spiller, der kunne give holdet en god stabilitet. Vores energiske og træningsivrige Marie Koustrup har vi indtil januar, hvor hun nok endnu engang rejser til Spanien. Ci og Cecilie er også velkendte gengangere - Ci er flyttet til byen, hvilket gør volleylivet en del lettere for hende. Desværre har to af vores centerspillere, Nina og Susanne begge valgt at stoppe karrieren - alt for tidligt, er jo min åbenlyse mening, men det kan selvfølgelig være de kommer i gang igen..
Vores udlandske spillere, Justina, Ivana og Sondrea er kommet ( /kommer) tilbage efter en sommer i deres respektive hjemlande og det gør sæsonstarten en del lettere for os alle, at de kender rutinerne, byen, os og hinanden. Ud over at det er skønt at se alle pigerne igen, så er det også en fantastisk følelse, når man finder spillet fra sidste år. Og så er det lidt lettere at få kørt de enkelte nye spillere ind, der også er dukket op...
Trænerteamet er det samme som sidste år, dog med en svanger Linda, der helt sikkert gerne vil blive ved - baby eller ej - men mon ikke hun bliver nødt til at holde en lille barselsorlov fra volley på et tidspunkt.
Jeg vil tro konkurrencen om semifinalepladserne bliver hård igen i år, hvilket da ville være positivt og måske tyde på en reelt stærkere elite. Sommeren er tilsyneladende blevet brugt på klub-shopping i Københavnsområdet -og ikke ét ondt ord om det. Men jeg kan nu ikke forstå at alle klubberne er kommet ud af den situation med et stærkere hold - jeg har vist bare ikke lige gennemskuet hvem taberne bliver. Umiddelbart ser holdene stærke ud og jeg tror virkelig vi skal være skarpe hvis vi vil være med helt i toppen.. men på en god dag, medvind og sol... hvem ved?? Glæder mig til at spille kampe igen.

Skrivebordsafgørelser og midnatsforestillinger

Indtil denne weekend havde HIK kun vundet virkelig få sæt denne sæson. Og al respekt for deres fortsatte kampgejst, det kan ikke have været lige sjovt med de lange rejsedage for at vende hjem med nederlag på nederlag. I første omgang virkelig flot at HIK tog sæt fra Holte, det viser jo, at det alligevel er et hold, der tager afsted for at spille volley og det kan de altså godt finde ud af, hvis de får lov. Men at deres første sejr ligefrem skulle komme mod Holte, det er da virkelig overraskende .. og sjovt! Måske ikke lige for Holte, der godt kunne bruge de 2 point, men for HIK, der som altid alligevel får en finger med i spillet om semifinalerne..klassisk!

Fejlen har efter sigende jo været åbenlys, men der var sørme stille på debatfronten i en periode.. men fint nok, nu er afgørelsen faldet, og så er man ude over spekulationerne. Uden at have været tilstede i hallen og kende detaljerne er det mit indtryk, at denne afgørelse måtte være konsekvensen - altså at Holte dømtes som taber.

Nu er det imidlertid (og selvfølgelig) en heeelt anden sag med det hængedynd af en protestsag, vi trækker rundt på fra vores kamp mod Lyngby. Mini har sat næsen op efter omkamp... sikke en omgang propaganda! Det ville efter min bedste overbevisning være en skandaløs afgørelse på sagen, og hvorvidt han virkelig tror det er realistisk eller om det bare er bluff er vel et spørgsmål om graden af naivitet :)

I starten af sæsonen da vi (første gang!) vandt over Brøndby, og alle endnu måbede, forlød der diverse rygter om Brøndbys forsøg på en protestsag. Den gang skrev jeg en kommentar i et indlæg, som aldrig blev udgivet men her et kort bittert klingende citat: "Jeg har ærlig talt ikke noget pænt at sige om Brøndby og deres forsøg på at fratage os en velfortjent sejr med en skrivebordsafgørelse. Ret er ret, javist, bevares, men jeg har intet pænt at sige om det."

Lidt mærkeligt at skulle starte sin weekend med en midnatsforestilling mod Fortuna i aften. Forberedelsen til kampen er lidt anderledes på den tid af dagen - kroppen skal lige overbevises om, at 20.30 ikke er = færdig med træning, men tværtimod tid til at præstere. Mentalt nok endnu hårdere fordi kl. 20. 30 sikkert ikke holder på grund af herrekampen, men måske gør det alligevel, så vær klar til tiden og vær klar en halv time senere og så1-2 timer frem.
... Men lige nu skal der hviles lidt.

Skøn sejr over Frederiksberg

Ihhh, det var en god sejr! Efter en dårlig start på 1. sæt fik vi kæmpet os tilbage og fundet fodfæste i kampen. Det bølgede lidt frem og tilbage gennem hele kampen, men det var egentligt mit indtryk at begge hold efter et lidt famlende 1. sæt spillede ret stærkt. Jeg syntes egentlig ikke at vi forærede nogle pointsstimer væk - Frederiksberg vandt deres point, når de servede godt og når deres kanter vandt deres bolde. Til gengæld synes jeg ikke, de havde særlig meget centerspil, hvilket satte pres på deres kanter... vi havde ret gode blokader, ikke mindst takket være Natja, der efterhånden også har meldt sig stærkt på banen i den del af spillet. På vores side af nettet fik vi efterhånden etableret en god modtagning og fik centerne med i spillet. Det var virkelig en god kamp at spille, som jeg også kunne nyde undervejs. Jeg tror ikke engang at det havde været anderledes hvis vi havde tabt, altså jeg ville stadig mene at jeg havde nydt kampen og at vi reelt havde det sjovt undervejs. Frederiksberg holdt også gejsten kørende på et fantastisk niveau til langt hen i 4. sæt og satte virkelig pris på hvert eneste point, så man havde bestemt ikke lyst til at give dem noget at juble over gratis. De startede faktisk allerede under smashopvarmningen, hvor de reelt forsøgte at råbe og juble hjemmebanefordelen over på deres side af nettet :)
Jeg mindes at vi burde have vundet 2. sæt, for vi var vist afgørende foran ved 22-17 eller sådan noget. Men i modsætning til andre tabte 2. sæt gennem sæsonen, så var det helt klart et sæt, vi spillede med om, men Frederiksberg havde bare en god slutspurt, som vi ikke formåede at få stoppet mens tid var.

Det var vores næstsidste hjemmebanekamp i år, og til vores store glæde var der virkelig god opbakning og stemning i hallen. Det var specielt dejligt, fordi vi var eneste programpunkt i lørdags, så vi havde ikke en herrekamp til at tiltrække publikum. Forøvrigt er det nu heller ikke nødvendigvis det mest loyale publikum - vi har da oplevet nærmest udvandring efter ligegyldige herrekampe, selvom vi står med et brag af en kamp bagefter .. nå, i øvrigt slet ingen bitterhed, bare glæde over at publikum i lørdags var kommet for at se os og Frederiksberg spille. Og det er bare så fedt med et medlevende publikum, selv den lille Frederiksberg-klan var fantastiske, måske især takket være den røde pose fra Fætter BR fyldt med diverse larmende effekter, de havde medbragt (som dog også resulterede i at Ditte (medbragt københavner med Fætter BR heppegrej) standardsvar resten af dagen var "Hvaaa?").
I hvert fald har vi sidste hjemmekamp på fredag kl. 20.30 mod Fortuna, og hjemmebanen skal helt klart nydes til det sidste. Vi skal nok have fat i noget mere Fætter BR udstyr, så vi kan slutte godt af på den bane vi har nydt så meget i år.

Protest.. kaffeklub med efterfølgende dansk stil til forbundet -god fornøjelse!

Så kom vi igang med kampe igen efter et par uger. En lidt rusten start, men faktisk helt udmærket. Vi spillede et ret stabilt første sæt og havde godt pres på vores angreb. Louise fik os godt af sted med virkelig godt aggressivt angrebsspil, som både Natja, Sus og Ivana fulgte godt op på. Vi havde gode server, gode tidlige prioriteringer i blokken, men måske ikke alt for meget forsvarsspil.
Andet sæt var dog noget anderledes. Jeg var ellers sikker på, at vores 2.sæt-kriser var en børnesygdom, der var overstået, men vi havde et tilbagefald. Fejl på fejl fra vores side. Servefejl, modtagningsfejl og de dårlige modtagninger, som vi i første sæt alligevel havde fået sat pres på, smed vi pludselig væk.. Tja, og Lyngby tog sættet ret overbevisende. Men lad os kalde det den sidste lille rustplet, der skulle pudses inden vi fandt kampformen igen.
Tredje og fjerde sæt var vel egentlig reelt en god kamp med gode dueller.. indtil en længere spilafbrydelse i form af Lyngbys protest, der nok desværre kom til at overskygge spillet på banen.
Ingen tvivl om at Lyngby havde stået forkert i modtagningen efter deres dobbeltindskiftning!
Spørgsmålet er så, hvad der blev dømt hvornår. Det er helt fint at nedlægge protest og det tager selvfølgelig tid..men så lang tid??? Jeg forsøgte virkelig at blande mig udenom, at holde fokus på vores hold, så vi ikke tabte det momentum, vi helt klart havde på det tidspunkt. Vi havde ærlig talt nok hellere set, at Lyngby vandt bolden end hele den afbrydelse, der blev resultatet. Til sidst lignede det mere en kaffeklub, hvor alle interesserede åbenbart havde ret til en lang detaljeret forklaring af volleyballreglernes enkelte paragraffer, end en volleykamp. Det er bare en superirriterende følelse at en dom, der egentlig burde være til vores fordel, ender med udelukkende at blive til Lyngbys fordel. Det lyder helt absurd, at de endda skulle kunne få en omkamp ud af sagen.. men heldigvis også temmelig teoretisk.. lad os se, hvor langt Mini's danske stil til forbundet rækker ;)
Vi vandt kampen, pænt og overbevisende og mon ikke det bliver det endelige resultat på den konto.

Sidste gang vi vandt over Lyngby var alle andre overraskede over resultatet, denne gang var det knap så overraskende, endda forventet fra andre end os selv. Sidste gang tabte vi til Fr.Berg ugen efter og det føltes bittert, så hurtigt at tabe terræn igen.. Så mon ikke lidt mindre eufori over sejren denne gang giver lidt mere fokus til næste weekends vigtige opgør på vores gode, dejlige, velkendte og heppende hjemmebane? Det er om muligt i hvert fald en kamp, jeg glæder mig endnu mere til end Lyngby-kampen.. det er jo rene godter af kampe, vi har tilbage!